Går du stærkt tilbage – kommer du stærkere igen :-)

Fuld koncentration og hurtig nedkørsel fra bjerget - i love it :-)

Fuld koncentration og hurtig nedkørsel fra bjerget – i love it 🙂

Glæde og lettelse på opløbsstrækningen på Mallorca og en meget fin 2. plads :-)

Glæde og lettelse på opløbsstrækningen på Mallorca og en meget fin 2. plads 🙂

Hårdt arbejde at have en skade

Så blev sæsonen 2015 for alvor skudt i gang, det første stævne jeg skulle have lavet var i Holland EM i Powerman (duathlon), men måtte melde fra pga en skade. Faktisk har hele 2015 on/off budt på skader først i højreben, så i venstre ben og så i højreben igen. Det har alt i alt været en temmelig hård og lang vinterperiode, hvor jeg har brugt tusindevis af kroner på behandlinger, sko, indlæg og flere timer på briksen hos diverse behandlere end i mine løbesko.

Patrizia arbejder koncentreret med at gøre mit ben klar til en halv ironman - Af hjertet tak Patrizia (Probodycare)

Patrizia arbejder koncentreret med at gøre mit ben klar til en halv ironman – Af hjertet tak Patrizia (Probodycare)

Jeg lever ikke af min sport, så på den måde er jeg stadig sikret smør på brødet og tag over hovedet selvom jeg ikke vinder næste stævne. Men de sportslige ambitioner, ønsker og forhåbninger om gode resultater er sat og står sole klart foran mig. Sport og fysisk aktivitet er en livsnerve, det giver mig energi og får mig til at leve. De fleste der dyrker sport og har ambitioner eller mål, ved hvor frustrerende det er at have en skade. Det koster i den grad på mentalkontoen og kræver hårdt arbejde. Jeg har prøvet det før og ved hvordan jeg langt henad vejen selv kan sørge for en hurtigere opheling. Men uden de yderste kompetente behandlere, var jeg med garanti ikke blevet så hurtig klar igen.

Præcist hvad der skete i mit højreben i starten af april, da skaden var absolut værst tør jeg ikke med sikkerhed sige. Formentlig en lille blodprop efter en flyvetur eller nerve sammenklemning, ikke entydigt, men …. det vigtige er, at det går frem nu. Patrizia fra Probodycare, Kim fra Causa, samt læge Christoffer og fysioterapeut Rudi fra idrætsklinikken på Bispebjerg Hospital. Alle har de i den grad bidraget til, at jeg igen er blevet kampdygtig. Den støtte jeg har fået, at de har fulgt mig og hjulpet mig med at tage rette beslutninger samt holde mig fast i troen på, at jeg nok skulle blive klar igen, og at det var muligt at stille til start på Mallorca den 9. maj, har været alfa omega for min tro på at jeg også i år kan være med.

Enormt glad og lettet over at være kommet helskindet igennem.

Enormt glad og lettet over at være kommet helskindet igennem

Følelsen af at flyve af ren glæde lige ind i mål.

Følelsen af at flyve af ren glæde lige ind i mål

Vær trofast ved den vej du vælger 

Jeg har også måtte hanke op i mig selv, ændre nogle ting i mit liv og sove noget mere for at give min krop de bedste betingelser for at komme sig. Det har været anstrengende men en utrolig lærerig periode. Prioriteringerne er blevet endnu skarpere, og elementer i mit liv må tilsidesættes for en periode men som forhåbentlig senere kan tages frem igen. Og en accept af at høje hæle ikke bidrager med særlig meget positivt ved skader i læggen. Der er et hav af gode råd og en masse hjælp at hente. Det er en fordel at være lidt trofast ved den vej der vælges. Shoppes der for meget rundt, er det vanskeligt at finde ud af hvad der egentlig hjælper og hvad der ikke hjælper på lige netop din skade. Men fornemmelsen og modet til at ændre kurs skal også være tilstede – i den sidste ende er det alligevel dig selv der er eksperten i din egen krop.

Hvad du sigter efter går du efter  - anything is possible. Udsigt fra Formentor.

Hvad du sigter efter går du efter – anything is possible.
Udsigt fra Formentor.

Ud med indlæg, ind med crosstrainer og finde kampgejsten

14 dage inden Mallorca 70.3 – skiftede jeg kurs og de var i en gevaldig fart. Accepterede at jeg formentlig ikke ville komme i løbeskoene inden, men bevare troen på at formen holdes oppe med intensiv cykling og en masse crosstraining. Løb blev lidt af en fjende og et kæmpe pres, oplevelsen med de stærke smerter den seneste løbetur en måned tidligere lå konstant og lurede i baghovedet.

Skyklapper på og fuld koncentration om at være tilstede på mit løb.

Skyklapper på og fuld koncentration om at være tilstede på mit løb.

Jeg var super frustreret, faktisk lidt vred og temmelig presset over at mit træningsprogram den 1. maj bød op til løb – ikke en menu der på nogen måde faldt i min smag. Men nuvel jeg tog den tid det skulle tage – og jeg løb en lille tur i et helt roligt pace og det gav sig selv. Det gik godt, jeg var brugt, men jeg kunne gå, bevæge mig og havde ikke mere ondt. Stadig presset og super nervøs over at få et tilbagefald.

3 weekender 3 stævner 3 podiepladser

En yderst fin invitation fra Herlevtriathlonklub, gjorde at Herlev blev årets første tri stævne og dermed generalprøve til Mallorca. Planen var kun at svømme og cykle for at spare mine ben. Jeg deltog på den olympiske distance (1500 m. svøm, 40 cykling og 10 km løb) en god distance, den er kort, men sjov og ret overskuelig. På cyklen besluttede jeg mig for alligevel at lave mit skifte i T2, løbe en runde og tage bestik af situationen derfra. Succeskriteriet blev at gennemføre løbet uden at krampe op i mine ben, uden at få smerter, og holde farten helt i bund. Det holdt hårdt – men det holdt. Publikum råbte, Cecilie du halter, og ja for sådan løber jeg pt. Men det er ikke nødvendigvis et dårligt tegn, min reaktion i højreben er lidt forsinket og gør at jeg trækker det lidt efter mig. Jeg havde absolut ikke forventet at vinde, det var ikke afgørende, det afgørende var at gennemføre de 10 km løb og overvinde – løbefjenden 🙂

Jeg overvandt i dag løbefjenden - ha!

Jeg overvandt i dag løbefjenden – ha! Foto: Herlev Triatlon

Herlev triatlon - vinder af Olympisk distance.

Herlev triatlon – vinder af Olympisk distance.

Det LØB godt langsomt men stabilt – og løb direkte til en flot podieplacering – også her var der glædestårer i øjnene over målstregen 🙂 … og så restitution, søvn og ro på inden Mallorca.

Mallorca var lidt af et ghost-race

Optakten op til Mallorca med skader, stort workload og igen for meget om ørerne, må forventningerne til racet og en top præstation justeres. Lade glæden ved at stille til start og gennemføre være det primære. Det var som om jeg aldrig rigtig var til stede. Jeg var så klar som det var muligt at blive. Klar til at give den en over nakken og indtage Mallorcas veje. Usikkerheden på hvordan det skulle gå med det afsluttende halvmarathon løbedelen var dog så stor at konstant lå og lurede i baghovedet. Men inderst inde var jeg så usikker på løbedelen at forventningen om endnu en podieplacering ikke var tilstede. Publikumsengagement fejlede bestemt ikke noget, det er en ren fest at løbe på Mallorca. Jeg beholdt sky klapperne på og havde 100 % koncentration på at komme igennem løbet. Det var en lettelse at komme i mål, at løbe de sidste 5 km og forsøge at presse den lidt ekstra. Der var mange blandede følelser med mig og det kulminerede over målstregen, med glædestårer der stod ud af øjenene, at medic personalet flere gange ville til se mig – men jeg kunne fint berette dem om at det var den rene glæde og lettelse over endnu at få lov at være med og dele endnu en stor oplevelse med de fantastiske 3.

IMG_9976

De fantastiske 3 (th Lillan Sindahl Glümer, Mette Resting og Maria Bybjerg)

Automatpiloten styrede til podiets 2. plads 

Kroppen kan mange ting, og den kunne også lave en halvironman selvom hovedet var stået af. Alligevel lykkedes det mig at få en 2. plads til et stævne som er godt repræsenteret med udenlandske og danske atleter. Det er jeg ret overrasket over, og siger lidt om at formen i 2015 er rigtig godt på vej. Jeg bliver selvfølgelig ramt af manglende løbeform men pyt, det går fremad og det bliver godt igen. Det var irske og hurtige Carolyn Hayes der gennem hele racet lå nummer 1, hun var ikke til at nå. Sidste år mødte vi hinanden på podiet hvor hun blev 3’er og jeg 1’er. Hun var den eneste konkurrent jeg kendte på forhånd og absolut en værdig vinder, det gjorde hun godt. Carolyn dyrker primært kortdistance og OL distance triathlon, og hendes tempo i start, afslutninger og skift afspejler det.

Podie på Mallorca og i år en fornem 2. plads :-)

Podie på Mallorca og i år en fornem 2. plads 🙂

Kvalifikation til VM i halv ironman i Zell am See, Østrig

Det er benhårdt at kvalificere sig til VM, der er én plads. Sidste år sagde jeg nej tak til VM da jeg vandt – i år krydsede vi fingre, fik gåsehud, var spændte og jublede da jeg på et roll down fik kvalifikationen 🙂 det var lige spændende nok, og jeg er så glad for at skulle afsted i slutningen af august.

TOP glad for min kvalifikationen til VM i Ironman-halv i Zell am see i Østrig til august.

TOP glad for min kvalifikationen til VM i Ironman-halv i Zell am see i Østrig til august.

Det er jo Jeep-pigerne - ferietid og piger på tur.

Det er jo Jeep-pigerne – ferietid og piger på tur.                    Lillan, Cecilie, Mette og Maria.

Sol, Sommer, ferie, afslapning og så Islev triathlon

3. weekend og det 3. stævne blev fyret af i søndags i Islev. Det var yderst spontant at jeg skulle være med. Men en oplagt mulighed for at få et høj intenst træningspas hvor hurtige skift absolut er afgørende. (400 m svøm indendørs, 36 km cykling og 6 km løb) ikke mere end 1,5 times arbejde, høj puls og lungerne ude af halsen lige fra start til slut.

De hurtige skift er afgørende på de korte distancer.

De hurtige skift er afgørende på de korte distancer.

Der blevet spurtet direkte til målstregen. Som billedet afspejler så gjorde det ondt til sidst.

Der blevet spurtet direkte til målstregen. Som billedet afspejler så gjorde det ondt til sidst.

EM i Frankfurt om 6 uger

Hovedet er rettet mod Ironman Frankfurt, hvor startskudet lyder om 6 uger. Kan jeg genvinde min europamester titel over all age groups? kan jeg sætte ny personlig rekord under 9.46 på ironman? Når jeg at ramme formen og toppe? Vil min løbeskade arte sig så jeg kan gennemføre og holde skyde en god fart på løberuten? Mange spørgsmål og mange faktorer skal spille sammen, og det hele skal gå op i en højere enhed for at ramme dagen –

Én ting er sikkert – jeg gør hvad jeg kan – de små ben arbejder på højtryk og der bliver i den grad kørt kvalitetstræningspas ind på kontoen. Når jeg ikke træner har jeg gang i en hulens masse andre ting og sager adspredelse er skønt og skærper i den grad opmærksomheden når jeg så træner.

Balance in life – en alt afgørende faktor for en atlet som mig 🙂

Work hard, do your best, live the truth, trust yourself, have some fun…                            and you’ll have no regrets

Ferietid på Mallorca - Port de Andratx.

Ferietid på Mallorca – Port de Andratx. Cecilie Borregaard, Mette Resting, Maria Bybjerg og Best Partner in Crime and traveling 🙂

Reklamer

Om ceciliemathornetriathlete

Jeg kan ingenting med en bold eller klare koordinationen på et zumba-hold. Derimod er jeg ret god til at svømme, cykle og løbe - særligt når de tre ting kombineres til en Ironman. Jeg begyndte på tri i april 2013, og det tog hurtig fart og flere sejre er siden hævet i land. Denne sommer blev jeg Europamester for kvindelige age groupers og deltager for 2. år i træk ved VM på Hawaii den 11. oktober 2014 :-) De første svømmetag er taget i Herfølge svømmehal men er senere skiftet ud med Øresund og Bellahøj badet. Jeg stiller op i age group 25-29 og nyder godt af den et helt år endnu ;-)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s