FEJRING: 2 år med triathlon… og lad det gerne forsætte mange år endnu :-)

I dette forår er det 2 år siden triathlon blev en stor del af mit liv, egentlig lidt ved et tilfælde. I princippet kunne det have været så meget andet fx. roning eller skak måske 😉 Først og fremmest var det lysten til at nørde med noget, at blive udfordret både fysisk og mentalt, lære nyt, få en masse oplevelser og det at være passioneret omkring noget. Alle de elementer og endda flere til opfylder sporten. Jeg får ofte af vide, at det er lidt af et privilegium, at finde noget man kan være så passioneret omkring. Og egentlig føler jeg mig også temmelig heldig.

1. heldig fordi jeg har fundet en passion, en livsstil med alle de elementer den fører med sig og som skabes.

2. heldig fordi min krop tillader og har lyst til at lege med 🙂

3. heldig fordi jeg har forsat har fuldstændig samme lyst, energi og drivkræft, som da jeg for 2 år siden prioriterede at gå denne vej og lade sporten fylde en stor del af mit liv.

og jo….. jeg føler mig bestemt også heldig ved lige fra starten af have så flotte resultater med mig i bagagen. Måske det er sådan at når man åbner en sæson på podiet – slutter man også en sæson på podiet…. eller hvordan 😉 

En af sommerens virkelig gode cykelpas, jeg var møg træt oven på et bryllup, men cykles skulle der med et skønt crew :-)

En af sommerens virkelig gode cykelpas med bl.a. Allan og Diego. Jeg havde vidst kun fået 4 timers søvn, men cykles skulle der – kort tid inden EM i Frankfurt 2014 🙂

Målet er ikke at vinde…

At stå øverst på skamlen, blive europamester eller verdensmester for den sagsskyld er og bliver ikke en drivkræft. Det gen er jeg simpelthen ikke født med. Det kommer måske bag på de fleste, men sådan har jeg det endnu en gang.  Det betyder dog ikke at jeg ikke har mål, ambitioner og succeskriterier som atlet – det har jeg i høj grad, og de sættes hårdt, for jeg elsker udvikling, forandring og udfordringer – det er både fysisk og mentalt – og en oplevelse jeg giver mig selv.

Selvfølgelig bliver jeg ekstra glad når resultatet også er med. Når jeg vinder,  løber først i mål og blot efter et år i sporten Her sætter Lillan og jeg et virkelig solidt cykelpas på kontoen – 2 uger senere bliver begge europamestre i hver vores alders klasse i Frankfurt :-)kan kalde mig Ironman Europamester for ikke-professionelle triathleter samt bliver nr. 5 til VM på Hawaii, som er mit hidtil stærkeste resultat. Men jeg er også min egen hårdeste kritikker, så selvom jeg har vundet et race, præsteret godt, kan jeg sagtens være skuffet over hvordan jeg performede. Faktisk kan et godt træningspas være en bedre performance og give gode jubelråb og kæmpe glæde – det kan mine træningskammerater nok skrive under på.

IMG_4526

Lillan og jeg sætter et solidt træningspas i skabet – 2 uger senere bliver vi begge europamestre i hver vores aldersklasse i Frankfurt 🙂

Min drivkræft er min egen performance

Det er total ego-trip når der races og trænes. Jeg koncentrerer mig meget lidt om hvad andre gør. Selvfølgelig bliver jeg inspireret og er interesseret i at følge nye veje og nye spor. Men overordnet følger jeg udelukkende eget program min coach har lagt, dette til træning men også til stævner. Til stævner, følger jeg ikke min samlede tid, jeg kan naturligvis heller ikke følge med i de andres race, og jeg kender ikke mine konkurrenter eller placeringer undervejs. Så det ville være fuldstændig tosset at bruge krudt på at tænke i placeringer, tider mm. Jeg ved jeg er forberedt og at jeg skal performe, udføre den opgave der er lagt for dagen. Det er mit race, jeg er velforberedt formmæssigt og mentalt har jeg sat mig op og ved hvad der kræves.

Forberedelserne skal være sjove, ellers er det ikke værd at bruge så meget krudt på et stævne der kun varer én dag. Naturligvis er det langt fra hver dag motivationen er helt i top, og nogle træningspas er tungere at komme igennem end andre, det kan ikke være anerledes. Men når målet står lysende klart og sessionen har et formål, så findes motivationen og jeg kommer alligevel afsted.

Jeg kan sagtens skippe et træningspas, på dage hvor motivationen svigter eller jeg er træt. Så laver jeg hellere noget andet hyggeligt eller snupper en lur på sofa’en – og det med ganske god samvittighed. Værre er det, hvis jeg ufrivilligt forhindres i at træne, så kan jeg faktisk godt blive noget utidig – det kommer næppe bag på dem der kender mig.

Så glad bliver man når dagens 2 timers løbepas er veloverstået. Jeg gad virkelig ikke og undskyldningerne stod i kø, det regnede - og da jeg var færdig skinnede solen :-)

Så glad bliver man når dagens 2 timers løbepas er veloverstået. Jeg gad virkelig ikke og undskyldningerne stod i kø, det regnede – og da jeg var færdig skinnede solen 🙂

Jeg har valgt ikke at blive professionel triathlet… 

Det er klart at tanken har strejfet mig og muligheden har budt sig, jeg har været i tvivl og jeg har tænkt. Men for nu er det ikke den vej jeg går. Og hvorfor ændre på en hel masse når det nu går så fint som det gør som age group atlet (ikke-professionel).

Og jeg står lidt med et ben i begge lejre, det er fint for nu. Jeg er utrolig glad for sporten, udfordringerne, oplevelserne og de samarbejdspartnere og muligheder der særlig det seneste år er opstået. Men jeg holder ligeså meget af mit helt almindelige civile liv som Cecilie Mathorne, der sammen med mine kollegaer arbejder for at skabe en bedre sundhedsfaglig kvalitet for de ældre i København. Og jeg holder også utrolig meget af forsat at gå i byen, drikke mig helt i hegnet og te sig tosset i høje hæle og komme hjem kl. 6 om morgenen 😉

Det hører sig dog mest vinterhalvåret til. For natteroderi, høje hæle og alkohol kombineres dårligt med sportslige mål, løb og god restitution.

Det er farligt at starte os, for vi stopper ikk - Her med Kaja og Anne - nytåret 2014.

Det er farligt at starte os, for vi stopper ikk – Her med Kaja og Anne – nytåret 2014.

Om jeg senere bliver professionel – ja det vil tiden vise, livet har lært mig at man ikke kan forudsige noget som helst – og lige nu fungerer en semi-pro-tri-karriere ganske fint og den er udelukkende styret af mig, min glæde ved sporten og ikke af diverse sponsorer eller kontrakter jeg har forpligtet mig på. Der skal være plads til at gøre noget uventet og springe rammen.

Kona-after-party sammen med Anne Jensen og Katrine Trolle :-)

Kona-after-party sammen med Anne Jensen og Katrine Trolle 🙂

Jeg bestemmer selv over min kost og hvornår jeg skal have børn

Måske en lidt pudsig overskrift, men to emner jeg ofte konfronteres med.

Jeg spiser og lever sundt – JA. ikke efter en stram kostplan. Jeg elsker mad, spiser hvad der bliver serveret når jeg er ude og jeg spiser gerne kage med mine kollegaer.

Fanatisme … hmm … i nogens øjne, sund livsstil… ja….. kontrolleret sund livsstil…. ja måske. Jeg spiser gerne mad og gerne meget mad, jeg ser absolut ikke mig selv som fanatisk, men jeg overvejer hvad og hvornår jeg spiser hvad. Jeg fornægter hverken fedt, proteiner, kulhydrater eller kage eller kartofler eller hvidt brød – jeg spiser næsten alt…. jeg kan virkelig ikke lide rå ærter eller rå bønnespirer 😉

Med det jeg dagligt udsætter min krop for, er det min  fornemmeste pligt at give den rette brandstof og behandle den fair. Kroppen er nu en gang min vigtigste medspiller og den fungerer bedst på grøntsager og fiberrig kost… og kanelsnegle 🙂

Power food for the win !

Power food for the win !

Ironman graviditet Jo jeg vil gerne have børn….. så er det ligesom slået fast. Umiddelbart kan jeg biologisk set også godt få børn, og ja jeg ved godt der findes et biologisk ur og at jeg bliver ældre. Men hallo jeg skal nok nå det, ikke i år og nok heller ikke de næste par år. Graviditet og ironman går ikke hånd i hånd og mon ikke det vil være en form for omsorgssvigt at race med en baby på armen. Jeg har heller ikke plads til en gravidmave når jeg ligger i styret – børn lige nu, nej det dur altså ikke.

Indtil da nyder jeg i den grad andres børn og ikke mindst alle de helt utrolig flotte gravide maver, de er altså virkelig flotte.

Og så dyrker jeg lige nu hvad jeg er allermest passioneret omkring nemlig sporten som en livsstil 🙂

Det er en glæde i sig selv, at glædes på andres vegne. 

Keep Calm - I'm not pregnant yet.

Saysky – Be your own #1

Reklamer

Om ceciliemathornetriathlete

Jeg kan ingenting med en bold eller klare koordinationen på et zumba-hold. Derimod er jeg ret god til at svømme, cykle og løbe - særligt når de tre ting kombineres til en Ironman. Jeg begyndte på tri i april 2013, og det tog hurtig fart og flere sejre er siden hævet i land. Denne sommer blev jeg Europamester for kvindelige age groupers og deltager for 2. år i træk ved VM på Hawaii den 11. oktober 2014 :-) De første svømmetag er taget i Herfølge svømmehal men er senere skiftet ud med Øresund og Bellahøj badet. Jeg stiller op i age group 25-29 og nyder godt af den et helt år endnu ;-)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s