Løb dig glad… jul er løb er en god kombi

Det er jul, fridage, nytår og store familiemiddage, og så skriver jeg om at blive glad for at løbe… hvordan er den sammenhæng?
Jul og løb…
  1. Julen giver fridage hvor der kan løbes
  2. Løb kræver ikke så meget – god påklædning og gode sko
  3. Løb giver en god forbrænding til de ekstra julekilo.
  4. Løb giver godt humør, velvære og lidt ekstra appetit.
  5. Løb kan let tilpasses efter en stram-tour-de-familie-julefrokost.
Nogen synes løb er fantastisk, for andre er løb det rene pinsel. Men løb giver så mange fordele, at det ville være fjollet ikke at drage nytte af dem og måske det også giver lidt ekstra glæde.
Det er fantastisk
Er du allerede glad for at løbe, så stop bare med at læse nu.
Snør dine sko og kom afsted ud i det smukke vintervejr. Det er glat, så vær lidt forsigtig i sving, du skulle nødig starte 2015 med brækket ben.
Smukke København, byder på et hav af gode løbemuligheder

Smukke København, byder på et hav af gode løbemuligheder

Det er for hårdt
Hvis der er sådan du tænker om løb, kommer du måske til at presse dig selv for hårdt, når du løber?
Det er godt at kunne presse sig, men det er også krævende mens man er i gang og den bedste fornemmelse får man først bagefter. Presser du dig selv hårdt ved hver træning, bliver det hurtigt uoverskueligt overhovedet at komme afsted, for du husker hvor ondt det gjorde sidst. Alle undskyldningerne springer frem, om hvorfor det netop, ikke er nødvendigt at løbe lige i dag.
Tag 5 % af toppen og bevar fatningen og kontrollen om dit løb.
Med mindre du er ude i en enorm farlig situation eller ønsker at presse dig selv helt ud i torvene, kan det betale sig at skrue ned. Din risiko for at løbe dig til en skade eller at du helt mister lyst og motivation er større, hvis du hver gang presser dig udover dit egentlige løbeniveau.
Forestil dig at du er maksimalt presset, du har lyst til at stoppe, men i stedet tager du 5 % af din fart, genfinder kontrol, god vejrtrækning og teknik, og du kan forsætte et godt stykke tid endnu. Du får en fornemmelse af at du har kontrollen over dit løb og ikke omvendt. Det giver velvære og glæde at løbe en tur, jo det er måske lidt hårdt undervejs, men også helt ok – næste gang får du lyst til at komme afsted igen.
Det er kedeligt
Måske du kommer til at kede dig? Det findes efterhånden ikke et sted på vejen hvor din fod ikke har været. Du har løbet tonsvis af km, du bliver hverken hurtigere eller langsommere, og måske du også mangler selskab?
Begynd at løbe intervaller, fx. mellem lygtepæle, efter lyskryds eller den musik du måske har i ørerne. Det topper formen med intervaller og gør det måske lidt sjovere fordi du skal presse dig selv lidt ekstra.
Der findes også et hav af løbe og træningsfællesskaber, nye initiativer dukker hele tiden op.
Tag dit gode humør med og find det der passer efter dit ønske.
Løb i Dyrehaven - hver søndag kl. 9.00 med Møllbach and crew

Løb i Dyrehaven – hver søndag kl. 9.00 med Møllbach and crew

Det ER fedt
Det tog tid at finde glæden ved løb, krævede en del stædighed til at begynde med. Men eftersom løb er en stor del af triatlon og de mange fordele løb fører med sig, fandt jeg ikke én undskyldning for ikke at finde glæden
(jeg forsøgte ellers) 😉
Sidste år da jeg begyndte hos OOB, var der i programmet “Løb – jogge 45 min lystbetonet og roligt, aktiv restitution”……. oh christ tænkte jeg, min ellers fornuftige træner må da have spist søm.
Løb som aktiv restitution, nej det er jo ren overlevelse, noget jeg skal sætte mig op til  og det kræver koncentration, bliver jo altid helt smadret. Men næ nej, og selvfølgelig var der mening med galskaben.
Men faktisk er de rolige løbeture blevet et hit, de gør at jeg kan lade op til de hårde interval løbepas, hvor jeg skal presse mig selv, Det er fedt og tilfredsstillende at have lært at kontrollere de forskellige tempi i løb.
En roligere løbetur gerne i selskab med andre, men ligeså god alene. Den kan løbes rundt i byen, langs vandet eller i skoven. Her er der mulighed for at slå hovedet fra, kun koncentration om at slappe så meget af som muligt mens der løbes. Batterierne lades op, og der er mulighed for sightseeing rundt i byen.
De rolige ture kan nu også være hårde, og hvis jeg er træt kan det være vanskeligt at holde humøret højt.
Men 9 ud af 10 gange er jeg blevet en tand mere glad af at løbe, også selvom min vejrtrækning til tider lyder som om den knap er med mig 🙂
Okay du får lige 3 hurtige, hvis du da stadig er i tvivl om, hvorfor du skal forsøge med løb.
1. God konditions og kredsløbstræning
2. God forbrænding
3. Gode stænger 😉
Og i sådan et smukt vejr er det en ekstra fornøjelse at løbe.
Det er koldt, men du løber dig varm.
Find det gode tøj, snør dine sko og kom med ud 🙂 
IMG_3857

Best partners in crime – Efter en varm løbetur på Hawaii inden VM okt. 2014.

Reklamer

Om ceciliemathornetriathlete

Jeg kan ingenting med en bold eller klare koordinationen på et zumba-hold. Derimod er jeg ret god til at svømme, cykle og løbe - særligt når de tre ting kombineres til en Ironman. Jeg begyndte på tri i april 2013, og det tog hurtig fart og flere sejre er siden hævet i land. Denne sommer blev jeg Europamester for kvindelige age groupers og deltager for 2. år i træk ved VM på Hawaii den 11. oktober 2014 :-) De første svømmetag er taget i Herfølge svømmehal men er senere skiftet ud med Øresund og Bellahøj badet. Jeg stiller op i age group 25-29 og nyder godt af den et helt år endnu ;-)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s