KONA – BABY – verdens flotteste podie

I aften (kl. 18.25 DK tid ) er det igen tid til det største og legendariske stævne på Hawaii, Ironman World Championsship. Der hvor det hele startede, men aldrig slutter.

Sådan er det med Hawaii, et sted jeg i hvert fald nok aldrig bliver færdig med. 

De seneste 3 år har mit navn stået på den famøse startliste til Verdensmesterskaberne på Hawaii. Jeg har fået mulighed for at blive medlem af den legendariske Hawaii-klub, deltaget 3 år i træk og 2 gange betrådt et Hawaiiansk podie, der ubestridt må gå som værende verdens flotteste. Ironman på Hawaii er triathleterne OL – og kun de stærkeste får mulighed for at være med.

Kastevinde i lavamarken

Det er ironisk nok også det stævne, jeg har kørt flest gange. Det er nok heller ikke sidste gang jeg har pakket cyklen, swimskin og løbesko for at rejse om på den anden side af jorden, og kastet mig rundt i de vilde vinde i lava-marken, svømmet med delfiner, havskildpadder og fået et par gode ørefiner af selveste Mrs. Queens K Highway, og Energylab, der har for vane med at trække selv de stærkeste vindere fra diverse ironman races helt ud i torvene.

Du holder plan A – og plan A vil altid være fyldt med ubekendte faktorer

Det er netop det mentale spil, der gør Hawaii til noget ganske særligt. Du kan være i nok så god form, være nok så godt forberedt, have det bedste udstyr. Noget du kan være stensikker på, minimum 5 ting bliver anerledes end forventet, det skal du kunne kapere og håndtere.

Queens K highway – Flår en til det yderste

Sådan er hun rå og brutal. En lang og rå highway der bare bugter sig derud af. Det er netop her de stærkeste sorteres fra, det er her publikum ikke må være. Her er du sammen med dig selv, de andre atleter. Helt stille side om side i løber bare, siger ingenting og rør ikke, men der er en fornemmelse af en stærk stærkt connection. Der knyttes et bånd og en slags commitment om, at nå hele vejen til finishline. Det er øjeblikket, hvor du for alvor mærker livet, lykken, glæden, sorgen, smerten, livet og følelserne i deres hver især simple form, der hvor alle kompleksiteterne er skåret væk… det er dig – det er lige nu og det er lige her… Torbjørn Sindballe (tidl. prof.triatlet) italesætter det meget virkeligt i den netop udkomne dokumentar om

Camilla Pedersen: “Fra Koma til Kona”

En fortælling om hvordan Camilla kæmper med at sig tilbage efter hendes ulykke for 3 år siden. Jeg husker beskeden om ulykken så ganske tydeligt, og hvordan den nyhed senere påvirkede min træning og der blev helt automatisk skruet 10 % ned for intensiteten.

Et splitsekund kan ændre alt

Nogen tror det måske, men jeg må skuffe 😉 selv en “ironman” er hverken usårlig… eller et bedre menneske. På trods af et ofte stærkt mindset, en stor vilje og et positivt sind, elementer der for alvor kommer til sin ret, når du som atlet midt i lava-marken er ved at æde dig selv op indvendigt og du blot skal forsætte hele vejen til finishline.

Et stærkt mindset, en stor vilje og et positivt sind… elementer der kommer til sin ret, når man fra på den sidste del af det løb, der tager dig hele vejen til målstregen. Stærke personlige egenskaber, der karakteriserer en vinder… som man siger.

Vinder mentaliteten baner vejen… men… kroppen siger fra

… kroppen siger fra, noget går i stykker. Sidste år på Kona springer min svangsene i min fod blot 100 m. i januar møder jeg et hul i en vej på en nedkørsel i Spanien og styrter med 65 km i timen. Jeg slipper i første omgang med en brækket hånd, men noget var mærkeligt og 4 måneder senere konstateres et brud i min hofte. Så er beslutningen ikke svær – for det kræver en hel krop at være en hurtig og stærk iron(wo)man 🙂

Og min krop var lukket ned, jeg mistede føleforstyrrelsen i begge ben… et cykelstyrt, et traume i foden… det er ikke gratis og kroppen husker.

Hawaii kransen blomstrer stadig 🙂 

2016 stand by knappen er trykket i bund, og alt andet end sport, stram hverdagsplanlæging eller sundhed får opmærksomhed. Min krop skal hele op…  2 heat af min elitesportskarriere er netop afsluttet… vil der starte en 3….?

Det har jeg brugt sommeren til at blive klog på. Det vil der… Jeg er vild med sporten, jeg er drevet, begejstret, glad og lykkelig for at jeg har den mulighed for at bruge min krop i en kombination, hvor jeg kan rejse, tilbringe tid med de mange venskaber, bekendtskaber, kollegaer og samarbejdspartnere. Den har været med til at åbne døre, til et selvstændigt arbejdsliv som selvstændig erhvervsdrivende og performance coach hos Mathorne Performance.

Det giver mig et indhold, en lykke, en glædesrus og en uundværlig energi jeg ikke vil undvære. Og jeg er på vej, på vej tilbage i form, til at blive endnu stærkere, til at rykke mit niveau og udfordre mig selv. Til at blive den ældste og mest aktive på det plejehjem jeg en gang skal flytte ind på… og husk på jeg bliver 104 år 🙂

Jeg vil forbedre min placering på verdensranglisten… lige et par timer endnu, kan jeg forsat have 37. pladsen i verden blandt alle kvinder, no. 7  i verden være 5. bedste i verden i min aldersgruppe, have det 4. bedste bikesplit og for resten af året være Global World no. 1 for Ironman AG kvinder 25-29 🙂

 

“I won’t say crazy, but you have to be special – because its a lifestyle… You have to be physical special but also mentaly ” Christophe Desimpelaere, Chief Bike Mechanic Team Tinkoff Saxo

Jeg er drevet… og jeg driver videre til vand og lands – ved at udfordre mig selv, komme styrket tilbage og stille til start ved min 8. ironman og ikke mindst få endu flere oplevelser igennem sporten 🙂 

HELD OG LYKKE til alle de dygtige atleter, der om ganske kort tid kastes rundt i bølgen blå og den vilde Hawaii-vind. Formentlig deres livsoplevelse, der også skal nydes undervejs… du kan følge de danske atleter her på livestreaming.

DANMARK er den 8. nation med flest deltagere – imponerende.

 

 

Reklamer
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Ironman på søndag i skønne København :-)

  

Ironman København 2013

Opløbsstrækningen Ironman København 2013

Det er ved at være oppe over, der er ironman feber i København. Det er på grænsen til kogepunktet, og kulminerer formentlig med en højfebril søndag eftermiddag i det centrale København.  I 2013 var det min første Ironman, på søndag er det den sjette. Meget er sket de seneste 2 år og det er et tilbageblik værdigt.

Facebook var så venlig forleden dag, at minde mig om, hvad jeg de seneste år lavet i netop denne periode. Det er faktisk en ret fin feature, som tvinger os lidt ufriviligt til at se tilbage. Er der noget billeder kan, så er det at gemme på stemninger og oplevelser, der lynhurtigt genkaldes.

I 2010: jeg arbejdede som Traumesygeplejerske i Sverige

I 2011: Jeg var på roadtrip i Spanien

I 2012: Jeg backpackede i Costa Rica

Den 18. august i 2013: Jeg lavede min første Ironman i København Netop den stemning er ikke svær at genkalde. Følelsen, stemningen, fornemmelsen og ja selv smagen af dagen glemmes ikke sådan lige. Den første ironman er bare noget ganske særligt, og selvom jeg på intet tidspunkt var i tvivl om jeg kunne gennemføre, så var nervøsiteten på sit højeste. For hvordan vil dagen forløbe, ville jeg drukne, styrte på cyklen, knække kæden eller kravle igennem det marathon?

Svømningen skulle nok gå, cyklen jo jo og koncentration om ikke at køre for hårdt, løbedelen….uhh jeg har aldrig løbet marathon før. Det var lidt af en udfordring der lå og lurede. Jeg var nervøs, selvfølgelig var jeg det, men jeg forsøgte at holde hovedet koldt så godt jeg kunne. Der opstår meget hurtig en masse hype omkring sådan et stort stævne, expo, race briefing en masse spørgsmål og spændinger hænger i luften og alle andre atleter er sådan lidt uforløste og rastløse… Jeg holdt det hele lidt på afstand …. og så var der hele den der Hawaii-snak der pludselig blev aktuel efter Challenge blev opkøbt af Ironman.

orig-IMCB0082 (2)orig-IMCT0147 (2)1157503_10101478200022128_1811394488_n

Startskudet går og vi er i gang…

Nervøsiteten lige inden startskudet lyder sider næsten stadig i maven. Det faktisk ret ulideligt, tanken om at der ligger 11 timers hårdt arbejde for, er en smule uoverskuelig. Nej ny tanke, opdeling af disciplinerne, én af gangen så går det lettere. Afsted i vandet fokus på at finde rytmen…. okay nu kører det, og inden længe er det næste disciplin.

Op på cyklen, med Kronprinsen bag mig, var publikum og medier ekstra klar og parate på en masse hep. Lidt surrealistisk at så mange mennesker var på ruten den søndag. Flere råbte mit navn…. måske fordi det stod med store bogstaver på racedragten 😉

Men et sikkert energiboost – så ja tak 🙂

Publikums hep, speakerem, musikken alt sammen var det med til at give en ret vanvittig stemning, lige fra jeg kom op af vandet, til jeg skulle cykle over Geelsbakke og ikke mindst inde på løberuten, hvor gaderne var omdannet til en stor fest. Jeg glemte helt hvor meget jeg egentlig hader at løbe… jeg løb bare… og fik en følelse af at blive båret igennem en fest der var i gang.

Selvom jeg faktisk havde et temmelig solidt forspring efter cyklingen i min age group på 19 min. var det ikke nok til at holde 1. pladsen – Lyn hurtige Signe Nyby overhaler mig nemlig med sølle 5 km tilbage og jeg taber med under et minut til hende – dette er senere døbt Nyby-finten. Faktisk var jeg fuldstændig lige glad… for det var aldrig målet at vinde, blot gennemføre og få en god oplevelse. Heller ikke tiden var styrende, jeg anede den faktisk ikke førend jeg var i mål på 9.57.33 –  og Rasmus Henning kunne lykønske med en super stærk præstation 🙂

cecilie kvalifikation

7 uger senere tog jeg til Hawaii. Deltog ved VM blev nummer 18 og fik blod på tanden til mere…

Fra højre: Thomas Rohde, Cecilie Mathorne, Lillan Glümer Photocredit: "Steineren the man"

Fra højre: Thomas Rohde, Cecilie Mathorne, Lillan Glümer
Photocredit: “Steineren the man”

Ironman nr. 6 på søndag og jeg er stadig min egen værste konkurrent…

Når jeg racer, er jeg udelukkende i konkurrence med mig selv og mine egne ambitioner. Jeg giver mig selv en oplevelse, jeg presser min krop hvad der er muligt og så rækker resultatet så langt det rækker. Det er nu ofte ganske godt, podieplaceringer, og det kan man ikke andet end at være stolt af.

MEN… når det så er sagt, så vil jeg også godt indrømme at netop på søndag…. når jeg stiller til start, så håber jeg faktisk at vinde… Ikke for at blive nummer 1, det er ikke målet i sig selv (selvom det altid er fedt at vinde stævner). Nej så er det for at vinde den ene adgangsbillet til VM der er muligt i min aldersklasse. Jeg vil nemlig rigtig gerne afsted til Hawaii igen 🙂

Der skal kæmpes…

Der er rift om den enkelte adgangsbillet, 50 stærke og velforberedte kvinder er tilmeldt i min age group. Der vil med garanti blive kæmpet hele vejen til målstregen, sådan skal det være i en konkurrence, det er jo i bund og grund derfor vi stiller op. Den der er stærkest og hurtigst vinder – og alt kan ske under en Ironman og så mange timers arbejde.

IMG_0884

7 uger siden sidst men formen er god

Det er blot 7 uger siden min seneste Ironman i Frankfurt. Siden da har jeg holdt træningen i skak. Sammen med coach Aleksandar har der været langt en plan, der har været ambitiøs men god. Mine forberedelser har været gode, og jeg har gjort hvad der for mig som menneske har været muligt. Dette inkluderede en lille ferie, godt nok sammen med min cykel og god bjerg træning i det sydlige spanien.

Tak til Elektrikeren for pumpe og ruteplanlægning, I’ll be back 🙂

IMG_0794

Jeg prioriterede også at slappe helt af, lade mentalt op glemme alt om triathlon sport og træning og bare hygge mig sammen med de meget gode mennesker jeg var sammen med dernede.

De skal have en helt særlig hilsen, for jeg er sikker på at de is vi har spist, det vi har grinet, klatret over muren og badet i poolen alt sammen har bidraget til at jeg nu kører ekstra hurtigt på cyklen og holder kadencen højt på løbet. Morten Wagner, Mia Wagner, Cecilie Venø, Jonas Dalhoff og Kasper Vissing god sommer i jeres selskab – I like 🙂

IMG_0805

Det er lidt mørkt, men inde bag er der så meget sol, is og god stemning på det billede 🙂

For mig er balancen i livet forsat det vigtigste, at blive fyldt op og beriget på alle livets forskellige konti. Jeg elsker sporten, jeg træner på når jeg træner. Når jeg ikke træner, nyder jeg det ikke handler om elitesport, træning, korrekt kostsammensætning. Men ind imellem lade impulsen styre og tage dagen for lige nøjagtig det den bringer. Og faktisk er jeg ret sikker på det for mig til at holde den høje motivation.

IMG_0788

Hvorfor gør jeg det igen og igen?

…fordi jeg ikke kan lade vær – jeg er motiveret og drives af udfordringer. Det er en oplevelse jeg giver mig selv som menneske. En rejse sammen med mig selv og min krop mod et stort mål, jeg gør mig umage og ønsker at performe når det søndag går løs i København.

Er det din første ironman på søndag?

Nyd din dag og lad dine gode forberedelser vise dig vejen. Du har gjort det alle delene før, denne gang gør du det på en gang. Tag dig selv i hånden, smil til de andre atleter og nyd at være en del af et kæmpe set up 🙂

Be your own no. #1

10477012_620824064704686_6411845685749778871_n

Photocredit: Oliver Grenaa – Saysky Copenhagen

Start på søndag kl. 7.05 bib nr. 43

VI SES 🙂

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Går du stærkt tilbage – kommer du stærkere igen :-)

Fuld koncentration og hurtig nedkørsel fra bjerget - i love it :-)

Fuld koncentration og hurtig nedkørsel fra bjerget – i love it 🙂

Glæde og lettelse på opløbsstrækningen på Mallorca og en meget fin 2. plads :-)

Glæde og lettelse på opløbsstrækningen på Mallorca og en meget fin 2. plads 🙂

Hårdt arbejde at have en skade

Så blev sæsonen 2015 for alvor skudt i gang, det første stævne jeg skulle have lavet var i Holland EM i Powerman (duathlon), men måtte melde fra pga en skade. Faktisk har hele 2015 on/off budt på skader først i højreben, så i venstre ben og så i højreben igen. Det har alt i alt været en temmelig hård og lang vinterperiode, hvor jeg har brugt tusindevis af kroner på behandlinger, sko, indlæg og flere timer på briksen hos diverse behandlere end i mine løbesko.

Patrizia arbejder koncentreret med at gøre mit ben klar til en halv ironman - Af hjertet tak Patrizia (Probodycare)

Patrizia arbejder koncentreret med at gøre mit ben klar til en halv ironman – Af hjertet tak Patrizia (Probodycare)

Jeg lever ikke af min sport, så på den måde er jeg stadig sikret smør på brødet og tag over hovedet selvom jeg ikke vinder næste stævne. Men de sportslige ambitioner, ønsker og forhåbninger om gode resultater er sat og står sole klart foran mig. Sport og fysisk aktivitet er en livsnerve, det giver mig energi og får mig til at leve. De fleste der dyrker sport og har ambitioner eller mål, ved hvor frustrerende det er at have en skade. Det koster i den grad på mentalkontoen og kræver hårdt arbejde. Jeg har prøvet det før og ved hvordan jeg langt henad vejen selv kan sørge for en hurtigere opheling. Men uden de yderste kompetente behandlere, var jeg med garanti ikke blevet så hurtig klar igen.

Præcist hvad der skete i mit højreben i starten af april, da skaden var absolut værst tør jeg ikke med sikkerhed sige. Formentlig en lille blodprop efter en flyvetur eller nerve sammenklemning, ikke entydigt, men …. det vigtige er, at det går frem nu. Patrizia fra Probodycare, Kim fra Causa, samt læge Christoffer og fysioterapeut Rudi fra idrætsklinikken på Bispebjerg Hospital. Alle har de i den grad bidraget til, at jeg igen er blevet kampdygtig. Den støtte jeg har fået, at de har fulgt mig og hjulpet mig med at tage rette beslutninger samt holde mig fast i troen på, at jeg nok skulle blive klar igen, og at det var muligt at stille til start på Mallorca den 9. maj, har været alfa omega for min tro på at jeg også i år kan være med.

Enormt glad og lettet over at være kommet helskindet igennem.

Enormt glad og lettet over at være kommet helskindet igennem

Følelsen af at flyve af ren glæde lige ind i mål.

Følelsen af at flyve af ren glæde lige ind i mål

Vær trofast ved den vej du vælger 

Jeg har også måtte hanke op i mig selv, ændre nogle ting i mit liv og sove noget mere for at give min krop de bedste betingelser for at komme sig. Det har været anstrengende men en utrolig lærerig periode. Prioriteringerne er blevet endnu skarpere, og elementer i mit liv må tilsidesættes for en periode men som forhåbentlig senere kan tages frem igen. Og en accept af at høje hæle ikke bidrager med særlig meget positivt ved skader i læggen. Der er et hav af gode råd og en masse hjælp at hente. Det er en fordel at være lidt trofast ved den vej der vælges. Shoppes der for meget rundt, er det vanskeligt at finde ud af hvad der egentlig hjælper og hvad der ikke hjælper på lige netop din skade. Men fornemmelsen og modet til at ændre kurs skal også være tilstede – i den sidste ende er det alligevel dig selv der er eksperten i din egen krop.

Hvad du sigter efter går du efter  - anything is possible. Udsigt fra Formentor.

Hvad du sigter efter går du efter – anything is possible.
Udsigt fra Formentor.

Ud med indlæg, ind med crosstrainer og finde kampgejsten

14 dage inden Mallorca 70.3 – skiftede jeg kurs og de var i en gevaldig fart. Accepterede at jeg formentlig ikke ville komme i løbeskoene inden, men bevare troen på at formen holdes oppe med intensiv cykling og en masse crosstraining. Løb blev lidt af en fjende og et kæmpe pres, oplevelsen med de stærke smerter den seneste løbetur en måned tidligere lå konstant og lurede i baghovedet.

Skyklapper på og fuld koncentration om at være tilstede på mit løb.

Skyklapper på og fuld koncentration om at være tilstede på mit løb.

Jeg var super frustreret, faktisk lidt vred og temmelig presset over at mit træningsprogram den 1. maj bød op til løb – ikke en menu der på nogen måde faldt i min smag. Men nuvel jeg tog den tid det skulle tage – og jeg løb en lille tur i et helt roligt pace og det gav sig selv. Det gik godt, jeg var brugt, men jeg kunne gå, bevæge mig og havde ikke mere ondt. Stadig presset og super nervøs over at få et tilbagefald.

3 weekender 3 stævner 3 podiepladser

En yderst fin invitation fra Herlevtriathlonklub, gjorde at Herlev blev årets første tri stævne og dermed generalprøve til Mallorca. Planen var kun at svømme og cykle for at spare mine ben. Jeg deltog på den olympiske distance (1500 m. svøm, 40 cykling og 10 km løb) en god distance, den er kort, men sjov og ret overskuelig. På cyklen besluttede jeg mig for alligevel at lave mit skifte i T2, løbe en runde og tage bestik af situationen derfra. Succeskriteriet blev at gennemføre løbet uden at krampe op i mine ben, uden at få smerter, og holde farten helt i bund. Det holdt hårdt – men det holdt. Publikum råbte, Cecilie du halter, og ja for sådan løber jeg pt. Men det er ikke nødvendigvis et dårligt tegn, min reaktion i højreben er lidt forsinket og gør at jeg trækker det lidt efter mig. Jeg havde absolut ikke forventet at vinde, det var ikke afgørende, det afgørende var at gennemføre de 10 km løb og overvinde – løbefjenden 🙂

Jeg overvandt i dag løbefjenden - ha!

Jeg overvandt i dag løbefjenden – ha! Foto: Herlev Triatlon

Herlev triatlon - vinder af Olympisk distance.

Herlev triatlon – vinder af Olympisk distance.

Det LØB godt langsomt men stabilt – og løb direkte til en flot podieplacering – også her var der glædestårer i øjnene over målstregen 🙂 … og så restitution, søvn og ro på inden Mallorca.

Mallorca var lidt af et ghost-race

Optakten op til Mallorca med skader, stort workload og igen for meget om ørerne, må forventningerne til racet og en top præstation justeres. Lade glæden ved at stille til start og gennemføre være det primære. Det var som om jeg aldrig rigtig var til stede. Jeg var så klar som det var muligt at blive. Klar til at give den en over nakken og indtage Mallorcas veje. Usikkerheden på hvordan det skulle gå med det afsluttende halvmarathon løbedelen var dog så stor at konstant lå og lurede i baghovedet. Men inderst inde var jeg så usikker på løbedelen at forventningen om endnu en podieplacering ikke var tilstede. Publikumsengagement fejlede bestemt ikke noget, det er en ren fest at løbe på Mallorca. Jeg beholdt sky klapperne på og havde 100 % koncentration på at komme igennem løbet. Det var en lettelse at komme i mål, at løbe de sidste 5 km og forsøge at presse den lidt ekstra. Der var mange blandede følelser med mig og det kulminerede over målstregen, med glædestårer der stod ud af øjenene, at medic personalet flere gange ville til se mig – men jeg kunne fint berette dem om at det var den rene glæde og lettelse over endnu at få lov at være med og dele endnu en stor oplevelse med de fantastiske 3.

IMG_9976

De fantastiske 3 (th Lillan Sindahl Glümer, Mette Resting og Maria Bybjerg)

Automatpiloten styrede til podiets 2. plads 

Kroppen kan mange ting, og den kunne også lave en halvironman selvom hovedet var stået af. Alligevel lykkedes det mig at få en 2. plads til et stævne som er godt repræsenteret med udenlandske og danske atleter. Det er jeg ret overrasket over, og siger lidt om at formen i 2015 er rigtig godt på vej. Jeg bliver selvfølgelig ramt af manglende løbeform men pyt, det går fremad og det bliver godt igen. Det var irske og hurtige Carolyn Hayes der gennem hele racet lå nummer 1, hun var ikke til at nå. Sidste år mødte vi hinanden på podiet hvor hun blev 3’er og jeg 1’er. Hun var den eneste konkurrent jeg kendte på forhånd og absolut en værdig vinder, det gjorde hun godt. Carolyn dyrker primært kortdistance og OL distance triathlon, og hendes tempo i start, afslutninger og skift afspejler det.

Podie på Mallorca og i år en fornem 2. plads :-)

Podie på Mallorca og i år en fornem 2. plads 🙂

Kvalifikation til VM i halv ironman i Zell am See, Østrig

Det er benhårdt at kvalificere sig til VM, der er én plads. Sidste år sagde jeg nej tak til VM da jeg vandt – i år krydsede vi fingre, fik gåsehud, var spændte og jublede da jeg på et roll down fik kvalifikationen 🙂 det var lige spændende nok, og jeg er så glad for at skulle afsted i slutningen af august.

TOP glad for min kvalifikationen til VM i Ironman-halv i Zell am see i Østrig til august.

TOP glad for min kvalifikationen til VM i Ironman-halv i Zell am see i Østrig til august.

Det er jo Jeep-pigerne - ferietid og piger på tur.

Det er jo Jeep-pigerne – ferietid og piger på tur.                    Lillan, Cecilie, Mette og Maria.

Sol, Sommer, ferie, afslapning og så Islev triathlon

3. weekend og det 3. stævne blev fyret af i søndags i Islev. Det var yderst spontant at jeg skulle være med. Men en oplagt mulighed for at få et høj intenst træningspas hvor hurtige skift absolut er afgørende. (400 m svøm indendørs, 36 km cykling og 6 km løb) ikke mere end 1,5 times arbejde, høj puls og lungerne ude af halsen lige fra start til slut.

De hurtige skift er afgørende på de korte distancer.

De hurtige skift er afgørende på de korte distancer.

Der blevet spurtet direkte til målstregen. Som billedet afspejler så gjorde det ondt til sidst.

Der blevet spurtet direkte til målstregen. Som billedet afspejler så gjorde det ondt til sidst.

EM i Frankfurt om 6 uger

Hovedet er rettet mod Ironman Frankfurt, hvor startskudet lyder om 6 uger. Kan jeg genvinde min europamester titel over all age groups? kan jeg sætte ny personlig rekord under 9.46 på ironman? Når jeg at ramme formen og toppe? Vil min løbeskade arte sig så jeg kan gennemføre og holde skyde en god fart på løberuten? Mange spørgsmål og mange faktorer skal spille sammen, og det hele skal gå op i en højere enhed for at ramme dagen –

Én ting er sikkert – jeg gør hvad jeg kan – de små ben arbejder på højtryk og der bliver i den grad kørt kvalitetstræningspas ind på kontoen. Når jeg ikke træner har jeg gang i en hulens masse andre ting og sager adspredelse er skønt og skærper i den grad opmærksomheden når jeg så træner.

Balance in life – en alt afgørende faktor for en atlet som mig 🙂

Work hard, do your best, live the truth, trust yourself, have some fun…                            and you’ll have no regrets

Ferietid på Mallorca - Port de Andratx.

Ferietid på Mallorca – Port de Andratx. Cecilie Borregaard, Mette Resting, Maria Bybjerg og Best Partner in Crime and traveling 🙂

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

FEJRING: 2 år med triathlon… og lad det gerne forsætte mange år endnu :-)

I dette forår er det 2 år siden triathlon blev en stor del af mit liv, egentlig lidt ved et tilfælde. I princippet kunne det have været så meget andet fx. roning eller skak måske 😉 Først og fremmest var det lysten til at nørde med noget, at blive udfordret både fysisk og mentalt, lære nyt, få en masse oplevelser og det at være passioneret omkring noget. Alle de elementer og endda flere til opfylder sporten. Jeg får ofte af vide, at det er lidt af et privilegium, at finde noget man kan være så passioneret omkring. Og egentlig føler jeg mig også temmelig heldig.

1. heldig fordi jeg har fundet en passion, en livsstil med alle de elementer den fører med sig og som skabes.

2. heldig fordi min krop tillader og har lyst til at lege med 🙂

3. heldig fordi jeg har forsat har fuldstændig samme lyst, energi og drivkræft, som da jeg for 2 år siden prioriterede at gå denne vej og lade sporten fylde en stor del af mit liv.

og jo….. jeg føler mig bestemt også heldig ved lige fra starten af have så flotte resultater med mig i bagagen. Måske det er sådan at når man åbner en sæson på podiet – slutter man også en sæson på podiet…. eller hvordan 😉 

En af sommerens virkelig gode cykelpas, jeg var møg træt oven på et bryllup, men cykles skulle der med et skønt crew :-)

En af sommerens virkelig gode cykelpas med bl.a. Allan og Diego. Jeg havde vidst kun fået 4 timers søvn, men cykles skulle der – kort tid inden EM i Frankfurt 2014 🙂

Målet er ikke at vinde…

At stå øverst på skamlen, blive europamester eller verdensmester for den sagsskyld er og bliver ikke en drivkræft. Det gen er jeg simpelthen ikke født med. Det kommer måske bag på de fleste, men sådan har jeg det endnu en gang.  Det betyder dog ikke at jeg ikke har mål, ambitioner og succeskriterier som atlet – det har jeg i høj grad, og de sættes hårdt, for jeg elsker udvikling, forandring og udfordringer – det er både fysisk og mentalt – og en oplevelse jeg giver mig selv.

Selvfølgelig bliver jeg ekstra glad når resultatet også er med. Når jeg vinder,  løber først i mål og blot efter et år i sporten Her sætter Lillan og jeg et virkelig solidt cykelpas på kontoen – 2 uger senere bliver begge europamestre i hver vores alders klasse i Frankfurt :-)kan kalde mig Ironman Europamester for ikke-professionelle triathleter samt bliver nr. 5 til VM på Hawaii, som er mit hidtil stærkeste resultat. Men jeg er også min egen hårdeste kritikker, så selvom jeg har vundet et race, præsteret godt, kan jeg sagtens være skuffet over hvordan jeg performede. Faktisk kan et godt træningspas være en bedre performance og give gode jubelråb og kæmpe glæde – det kan mine træningskammerater nok skrive under på.

IMG_4526

Lillan og jeg sætter et solidt træningspas i skabet – 2 uger senere bliver vi begge europamestre i hver vores aldersklasse i Frankfurt 🙂

Min drivkræft er min egen performance

Det er total ego-trip når der races og trænes. Jeg koncentrerer mig meget lidt om hvad andre gør. Selvfølgelig bliver jeg inspireret og er interesseret i at følge nye veje og nye spor. Men overordnet følger jeg udelukkende eget program min coach har lagt, dette til træning men også til stævner. Til stævner, følger jeg ikke min samlede tid, jeg kan naturligvis heller ikke følge med i de andres race, og jeg kender ikke mine konkurrenter eller placeringer undervejs. Så det ville være fuldstændig tosset at bruge krudt på at tænke i placeringer, tider mm. Jeg ved jeg er forberedt og at jeg skal performe, udføre den opgave der er lagt for dagen. Det er mit race, jeg er velforberedt formmæssigt og mentalt har jeg sat mig op og ved hvad der kræves.

Forberedelserne skal være sjove, ellers er det ikke værd at bruge så meget krudt på et stævne der kun varer én dag. Naturligvis er det langt fra hver dag motivationen er helt i top, og nogle træningspas er tungere at komme igennem end andre, det kan ikke være anerledes. Men når målet står lysende klart og sessionen har et formål, så findes motivationen og jeg kommer alligevel afsted.

Jeg kan sagtens skippe et træningspas, på dage hvor motivationen svigter eller jeg er træt. Så laver jeg hellere noget andet hyggeligt eller snupper en lur på sofa’en – og det med ganske god samvittighed. Værre er det, hvis jeg ufrivilligt forhindres i at træne, så kan jeg faktisk godt blive noget utidig – det kommer næppe bag på dem der kender mig.

Så glad bliver man når dagens 2 timers løbepas er veloverstået. Jeg gad virkelig ikke og undskyldningerne stod i kø, det regnede - og da jeg var færdig skinnede solen :-)

Så glad bliver man når dagens 2 timers løbepas er veloverstået. Jeg gad virkelig ikke og undskyldningerne stod i kø, det regnede – og da jeg var færdig skinnede solen 🙂

Jeg har valgt ikke at blive professionel triathlet… 

Det er klart at tanken har strejfet mig og muligheden har budt sig, jeg har været i tvivl og jeg har tænkt. Men for nu er det ikke den vej jeg går. Og hvorfor ændre på en hel masse når det nu går så fint som det gør som age group atlet (ikke-professionel).

Og jeg står lidt med et ben i begge lejre, det er fint for nu. Jeg er utrolig glad for sporten, udfordringerne, oplevelserne og de samarbejdspartnere og muligheder der særlig det seneste år er opstået. Men jeg holder ligeså meget af mit helt almindelige civile liv som Cecilie Mathorne, der sammen med mine kollegaer arbejder for at skabe en bedre sundhedsfaglig kvalitet for de ældre i København. Og jeg holder også utrolig meget af forsat at gå i byen, drikke mig helt i hegnet og te sig tosset i høje hæle og komme hjem kl. 6 om morgenen 😉

Det hører sig dog mest vinterhalvåret til. For natteroderi, høje hæle og alkohol kombineres dårligt med sportslige mål, løb og god restitution.

Det er farligt at starte os, for vi stopper ikk - Her med Kaja og Anne - nytåret 2014.

Det er farligt at starte os, for vi stopper ikk – Her med Kaja og Anne – nytåret 2014.

Om jeg senere bliver professionel – ja det vil tiden vise, livet har lært mig at man ikke kan forudsige noget som helst – og lige nu fungerer en semi-pro-tri-karriere ganske fint og den er udelukkende styret af mig, min glæde ved sporten og ikke af diverse sponsorer eller kontrakter jeg har forpligtet mig på. Der skal være plads til at gøre noget uventet og springe rammen.

Kona-after-party sammen med Anne Jensen og Katrine Trolle :-)

Kona-after-party sammen med Anne Jensen og Katrine Trolle 🙂

Jeg bestemmer selv over min kost og hvornår jeg skal have børn

Måske en lidt pudsig overskrift, men to emner jeg ofte konfronteres med.

Jeg spiser og lever sundt – JA. ikke efter en stram kostplan. Jeg elsker mad, spiser hvad der bliver serveret når jeg er ude og jeg spiser gerne kage med mine kollegaer.

Fanatisme … hmm … i nogens øjne, sund livsstil… ja….. kontrolleret sund livsstil…. ja måske. Jeg spiser gerne mad og gerne meget mad, jeg ser absolut ikke mig selv som fanatisk, men jeg overvejer hvad og hvornår jeg spiser hvad. Jeg fornægter hverken fedt, proteiner, kulhydrater eller kage eller kartofler eller hvidt brød – jeg spiser næsten alt…. jeg kan virkelig ikke lide rå ærter eller rå bønnespirer 😉

Med det jeg dagligt udsætter min krop for, er det min  fornemmeste pligt at give den rette brandstof og behandle den fair. Kroppen er nu en gang min vigtigste medspiller og den fungerer bedst på grøntsager og fiberrig kost… og kanelsnegle 🙂

Power food for the win !

Power food for the win !

Ironman graviditet Jo jeg vil gerne have børn….. så er det ligesom slået fast. Umiddelbart kan jeg biologisk set også godt få børn, og ja jeg ved godt der findes et biologisk ur og at jeg bliver ældre. Men hallo jeg skal nok nå det, ikke i år og nok heller ikke de næste par år. Graviditet og ironman går ikke hånd i hånd og mon ikke det vil være en form for omsorgssvigt at race med en baby på armen. Jeg har heller ikke plads til en gravidmave når jeg ligger i styret – børn lige nu, nej det dur altså ikke.

Indtil da nyder jeg i den grad andres børn og ikke mindst alle de helt utrolig flotte gravide maver, de er altså virkelig flotte.

Og så dyrker jeg lige nu hvad jeg er allermest passioneret omkring nemlig sporten som en livsstil 🙂

Det er en glæde i sig selv, at glædes på andres vegne. 

Keep Calm - I'm not pregnant yet.

Saysky – Be your own #1

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Er du hangry?

“Uden mad og drikke dur helten ikke” 

Hangry et nyt udtryk, jeg fornylig stødte på. Og det er en hel genial sammentrækning af ordet Hungry og Angry – er du sulten bliver du hurtigere sur – Du bliver Hangry.

Vi kender det jo godt, blodsukkeret er lavt, vi er irriteret og trætheden sniger sig ind. Det må noget indenbords, men vi har lidt travlt og på vej videre til det næste. Så vi vælger en hurtig snack for at reparere os selv.

Vælger du bananen eller kagen?

Du kunne tage det sunde valg (fx. en banan og et stort glas vand). Men i stedet tager du tre ret tarvelige småkager og en kop kedelig kaffe. Småkagerne giver en hurtig sukker tilfredsstillelse og kaffe smager bare af mere end vand.  Vupti du får flere behov stillet på en gang – men det er en kort fornøjelse for der er ikke meget næring i sidst nævnte løsning, dit blodsukker stiger hurtigt men falder endnu hurtigere, og så er det forfra igen.

Hangry fælden. 

Du har egentlig været standhaftig, spist sundt indtil nu, det går rigtig godt, en af de gode dage. Men så var der lige en kollega der havde fødselsdag, skulle på ferie, kom hjem fra ferie, et projekt der skulle fejres, det regner udenfor eller en af de 117 andre årsager til, hvorfor vi også i dag skal have kage på jobbet.

Du er røget i fælden i dag og tænker…. fra i morgen er det de nye (sunde) boller der er på suppen.

Stabilt blodsukker med stabil ernæring 

– Overhold hovedmåltider med forskellige smagsvarianter

– Undgå den tilsatte sukker eller light produkter

– Spis mindre men flere portioner

– Find dit svage punkt – overvind det

– Overvej hvorfor du vælger som du vælger

– Slut fred med dit valg – også hvis du valgte det mere usunde.

– Undgå at blive fanatisk, din krop skal have næring.

IMG_9021 IMG_4306

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Følger du egen mavefornemmelse, eller lader du følge af andres…?

Klokken er 8.30, det er onsdag og vinden er kold selvom vi netop er gået ind i årets første forårsmåned.  Jeg løber på vej hjem, efter en frisk morgenløbetur. Igen arbejder jeg mod uret, mod en stram bagkant for arbejdet kalder og dagens forpligtelser er i fuldsving.

Et af favoritstederne i København - søerne :-)

Et af favoritstederne i København – søerne 🙂

Tidsstyret liv…

En hverdag med et skemalagt og tidsstyret liv,  fungerer så længe jeg har indflydelsen og kontrollen over egen tid. Når det så er sagt, nyder jeg i ligeså høj grad at slippe alt hvad der har med tid, deadlines, rammer og struktur at gøre og bare stene, køre helt ned i gear og måske gå lidt i dvale.

Men det kan være svært og kræver en skarp prioritering i at vælge sin egen planlægning fremfor blot at følge andres planlægning. Største delen af tiden skulle gerne bruges med mennesker du holder af, ting der giver dig energi og gør dig glad – ellers er det da fjollet at prioritere, er det ik?

Nattetosserier med Lilleren, Restingen og Steineren 🙂

Men faktisk er det også fedt når andre planlægger, at man får en invitation, og inviteres på gode og pudsige oplevelser med gode mennesker. Det giver nemlig energi, nye perspektiver, indblik og sjove oplevelser der gør at man lige bliver revet ud af hverdagens stramme skema. Mit ildsjæls-gen gør at jeg ofte roder mig ud i alverdens sjove netværk, relationer og arbejdsopgaver, det fylder lidt ekstra i det stramme skema, men ofte kan jeg simpelthen ikke lade vær.

Særligt har de seneste par år budt på et hav af nye netværk, relationer, tætte venskaber, nye kollegaer og samarbejdspartnere og jeg nyder hver og én 🙂

Både de helt store men også mindre oplevelser kræver refleksion, tid til eftertænksomhed for at få dem til at lagres rigtigt i kroppen, finde rette hylde på øverste etage.  Faren ved en travl hverdag dag er at alting bliver alt for forhastet og tight. Så ind imellem må eget selskab prioriteres. Stoppe op og mærkes efter hvad mavefornemmelsen egentlig fortæller.

Frisk luft, hav og hyglighed :-)

    Frisk luft, hav og hyglighed 🙂                        Foto: Thinna Aniella

Mavefornemmelsen er min bedste ven…

Min mavefornemmelse kræver ofte ro, alene tid, opladning og tid til refleksion. Tillade at det ind imellem ikke er hovedet eller tankerne, men kroppen der driver værket. Lade de personlige ambitioner og mål blive sat på lavt blus og i stedet lade den ene fod spørge den anden fod, hvad har du egentlig lyst til i dag? Lade mavefornemmelsen være egenrådig, tage en time-out og mærke efter om der er balance over de forskellige faktorer, personlige mål og prioriteringer i livet.

Time to relax, blog, kaffe me myself and I :-)

Time to relax, blog, kaffe me myself and I 🙂

Knokler derud af som et langt tog…

Jeg løber mod morgenens modstrøm af cykellister, på den tre-sporet cykelsti over Dronning Louises bro. Stærk sol i ryggen, den varmer lidt. Der trampes afsted i pedalerne i et langt cykeltog mod centrum, og man må være vågen i den Københavnske morgentraffik.

Ind imellem kommer der venlige smil, folk jeg kender, andre der hilser og nogle har blikket stift rettet mod de få “huller”, der opstår i mængden, blot for at komme 5 sek. hurtigere mod lyskrydset –  det kunne ligeså godt være mig 😉

Byens puls er heftig, men jeg er vild med den!

Over vinteren er nattelivets puls genoplevet. Mine tidligere yndlings natklubber er blevet besøgt igen, og sjovt nok opstår der stadig svimmelhed og lidt hovedpine dagen efter natten på Sunday eller PS bar 😉 Men pyt, det har været alletiders, og enormt befriende at slippe en stram træningsplan, og flytte fokus fra den løbeskade jeg har døjet med henover vinteren. Men selv uden en træningsplan, har jeg trænet – for jeg er vild med at bruge min krop, udfordre og udforske og have det sjovt samtidig. Opdager jeg noget jeg ikke kan, må det prøves 🙂

Hvem havde måske nogensinde troet ville troppe op til danseundervisning…. 🙂

Bodyjam makker med øl til :-)

Bodyjam makker med øl til 🙂 Sandy Rosenberg

Egen drivkraft, egne mål og egen styring…

Men det er også rart at være tilbage til fokus, struktur, nye sportslige og personlige mål er sat for 2015.  Jeg ville lyve, hvis jeg ikke tager ydmygheden overfor 2014 med ind i en ny sæson. For 2014 sluttede jo helt fænomenalt godt. Jeg er spændt på om min krop forsat vil være med, den er nu rimelig hårdfør, men over vinteren har den også sagt stop, den har faktisk RÅBT stop. Det har givet lidt sammenstød mellem hoved og krop, som har været lidt svært at håndtere. Heldigvis uden store races forude, så med fantastisk hjælp og støtte fra gode mennesker og behandlere, er det lykkedes at bevare roen uden panik, og i stedet finde udløsende årsag til hvorfor først højre ben og senere venstre ben ikke ville løbe en eneste meter eller stå ud af sengen dagen efter et løbepas.

“Frihedsberøvelse hvis jeg ikke får lov at bruge min krop…”

Jeg fornemmer også at min krop og jeg er ved at være på rette kurs igen. Vi er et godt kørende makkerpar. Kroppen tager fint imod træning og jeg er blevet bedre til at give den ro til at modtage og restituere. Men indrømmet jeg er blevet tvunget ned i gear, fordi kroppen til sidst reagerede så voldsomt. Så selvom jeg jo godt ved…. kan det være svært at gøre….

Jeg har måtte tage mig selv i ed og mit hoved må gøre en ekstra indsats for at lytte til kroppen, så jeg ikke risikere slet ikke at kunne træne – det ville jo være som at tage alkoholen fra en alkoholiker.

Forsøger mig med T2B

Forsøger mig med T2B – Crossfit Elviria, MarbellaIMG_8129

Det er mærkeligt… sådan kan man da ikke gøre…

Hvorfor ikk…. hvem bestemmer det? eller vigtigst – hvem eller hvad går det ud over?

Hverdagens program er forsat presset med fuldtidsjob, et højt træningsniveau, nye projekter, undervisning, samarbejder. Det kræver struktur, men også at turde at vende hverdagens normalitet på hovedet – ud fra rammen at tænke i andre baner, tilrettelægge livet så tingene kan lade sig gøre, få mest muligt ud af tiden for netop at skabe mere tid – tid til afslapning, tid til refleksion og det kan være i tosomhed eller all by my self 🙂 

Just because..... :-) Foto: Thinna Anniella  Amager Strandpark sep. 2014

Just because….. I can do what you want 🙂                               Foto: Thinna Anniella
Amager Strandpark sep. 2014

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Giv din skade den opmærksomhed som er nødvendig

Det er hårdt arbejde hvis først du har fået en skade. Der er mange måder at gribe det an på. Sjældent er der en måde, der er mere rigtig end forkert, men der er med garanti nogle metoder der gør dig hurtigere klar igen. Alle vil på et tidspunkt rende ind i en skade, er du opmærksom og gør det klogt, kommer du også oven på igen.

Forskellige typer af skader

Skader opstår ikke ved et tilfælde, de opstår fordi du har været hård ved dig selv. Overtrænet en bestemt bevægelse, der gør at kroppen siger fra og råber vagt i gevær. Nogle skader opstår via et traume som fx. et fald eller en ulykke. De er svære at gardere sig imod, da de ofte sker ved et uheld. Den anden type er en overbelastningsskade, og dem tror jeg de fleste der er glade for sport kender til.

Efter et stævne eller andre intensive perioder, siger måske kroppen fra. Først med et lille råb og senere med et rigtig stort råb – ja måske et BRØL – og du bliver tvunget til at stoppe.

Kærlig pleje

Giv din skade en hel masse kærlig pleje. Du kan formentlig sagtens træne en masse, sålænge det ikke gør ondt for du kan risikere at forværre skaden. Alt efter typen af skade, kan du selv gøre en masse. Med øvelser, massage, udstræk kommer du hurtigere tilbage igen. Er du fx skadet i en muskel i benet eller måske en løbeskade i foden, kan det nogle gange være vanskeligt bare at stå ud af sengen. Der er stivhed og voldsomme smerter når du træder ud.

Sæt dit vækkeur 15 min før – og lav selvbehandling

Her kan du med fordel stå 15 min før op, bruge lidt tid på at få den varmet godt op mens du stadig ligger ned, let massage og mobilitet gør at stivheden forsvinder, blodtilførelsen øges til det skadede område og bindevævet smidiggøres. Alt sammen er det med til at forbedre kroppens mulighed for at reparerer. Hold dig i bevægelse – det værste du kan gøre ved et skadede ledbånd er at holde det i total ro og i samme stilling.

Det kan være svært, det kræver opmærksomhed og fornemmelse at mærke kroppens små signaler – det kan du blive rigtig god til, hvis du tager dig tiden til det.

Og er det lettere sagt end gjort – JA!

FullSizeRender-3

Gode remedier hvis en skade opstår, eller blot til den skadesforebyggende træning

Lad mig høre hvis der er noget af det ovenstående du ønsker uddybet 🙂

God træning – pas på din krop, i skal sammen leve mange år endnu.

Det er hårdt arbejde at have en skade, massage

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Der skiftes gear – fra 6. til 2. gear

Hvad driver værket?

Nogle børn går med drømme om at blive verdens nummer 1 – verdens bedste fodboldspiller, verdens bedste håndboldspiller. Nogle går med store prinsesse drømme, og et kæmpe bryllup, om at blive en verdens berømt sanger eller skuespiller ja måske model?

Jeg husker ikke at jeg har haft én specifik drøm. Udover at jeg som barn var meget betaget af “Super Carla” hendes sorte kappe, en styrke som 100 elefanter og hun kunne sågar også trylle. – Hun er ret sej hende Carla.

Super Carla fra DRs Børnetime

Aktivitet har altid været en stor del af mit liv. Jeg har altid været meget udfarende, været ved legekammerater, svømmede på eliteniveau – der skulle helst ske en masse og interesserne har altid været mange. Gerne med mange planer, noget at se frem til, glæde mig til – ofte til stor irritation for min mor, der vidst godt kunne ønske jeg ville “kede mig” lidt, eller ligge en hel dag på sofaen.

Det har jeg faktisk lært – at kede mig

Eller dvs. jeg keder mig ikke, i stedet nydes stilheden, mit helt eget selskab, afslappende musik, at koble fuldstændig af for omverden. Hvis jeg ellers giver mig selv lov er jeg god til at slippe alt, hvis jeg først beslutter det – og det er indimellem nødvendigt med den hverdag jeg lever. Slippe kontrollen, acceptere at man når ikke når alt i løbet af dagen, lade opvasken være, tøjet flyde, bakke af på træningen og nyde at kaste sig i sofaen foran fjernsynet, eller aller helst i solen.

IMG_8166

At slippe og bakke af – øger følelsen af kontrol

Der er blevet kørt hårdt på i de lige knap 2 år, jeg har været i denne sport. Det ene gode resultat efter det andet. En indre “Super Carla” har drevet, det ene hårde træningspas efter det andet. Triathlon har fået lov at fylde meget – på trods af det er en hobby – er den omfattende. Den har fået lov at fylde og det er udfordrende, hårdt og sjovt på samme tid. Heldigvis bliver det også lettere. Det bliver mere balanceret, at være triathlet bliver en livsstil – og rummer langt mere end blot træning og sport.

Gearskifte er en nødvendighed – fra 6. til 2. gear

De fleste der kører bil eller cykler, ved at gearskifte er godt. Holder du konstant samme gear, er der risiko for enten stilstand eller nedsmeltning. Det er godt at kunne skifte gear undervejs, lave en forandring – og faktisk er det slet ikke så tosset at geare ned til 2. gear.

Det kan være temmelig udfordrende at holde kontrol, fokus og stabilitet når der køres i et lavt gear. I et lavere gear bliver beslutningerne ofte bedre, der opbygges et større overskud der kan lagres, kvalitet frem for kvantitet genereres samtidig med at en styrke og kræft bygges op.

FullSizeRender-2

Der skiftes løbende gear

Det er en fordel at have flere gear at køre i, et til en hver lejlighed. Det 6. gear vil jeg næppe undvære, for det gør netop at min hverdag hænger sammen i de hårdeste perioder. Gennem min træning, nyder jeg at blive fysisk og mentalt udfordret. Når det sker er det ofte hårdt og ind imellem gør det ondt på den gode måde… andre gange er det på den dumme måde.

Jeg har i løbet af vinteren været for optaget af at ville forbedre mit løb i en grad at jeg har  løbet mig til en skade – det er træls. Trænede for hårdt, fulgte slavisk mit program og glemte at  lytte til kroppens signaler. Så for man lov at betale ved kasse 1.

Mit løb er stille og roligt kommet i gang igen, ganske roligt. Det har været en lidt hård periode, men heldigvis uden for sæson og der er stadig et godt stykke tid til race endnu.

Utrolig dygtige behandlere har hjulpet mig på vej, de har behandlet det fysiske, men de har også kommet med vise ord. Jeg er blevet klogere og lige blevet mindet om mange af de ting jeg jo egentlig godt ved i forvejen.

Fra 6. gear til 2. gear, finde kontrol, stabilitet, teknik og styrke også i det lave gear. Ikke kun omkring mit løb er der gearet ned, det er der også på min svømning og andre fronter i livet. Heldigvis kan jeg geare lidt op igen når først jeg sidder i sadlen 🙂

At geare ned har givet nye udfordringer, nye perspektiver på træning og i mit job, på kroppen, på den indre balance og på den generelle sundhedstilstand og i den grad udfordret tålmodigheden. Det vil være for let købt at sige jeg lykkedes med det, det gør jeg langt fra, men jeg øver mig.

Og så bliver jeg lidt ekstra glad når den indsats anerkendes og ses af min coach, der i dag gav mig denne feedback: Jeg er stolt af dig 🙂 

Så genfinder Super Carla nogle helt nye kræfter igen 🙂 

FullSizeRender

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Har du rette kurs til dine nytårsforsætter?

Nyt år – ny begyndelse

Det er tid til nytårsforsætter, og det er aldrig for sent at gøre en forandring, blot du er parat til det. Nytår er en naturlig skillelinje, hvor de fleste gør status over året der er gået. Er du lettet over at året endelig slutter? eller ser du med stor glæde tilbage på 2014?

Måske tager du dine tidligere nytårsforsætter til revision? skal de have en change mere? Er de realistiske, kan de realiseres ud fra de vilkår du har?

Har du et ønske om at styrke din sundhed? fx at tabe dig, træne mere, finde nyt job, stoppe med at ryge, rejse mere, gennemføre et løb eller anden sportsbegivenhed? vil du være gladere, bedre, hurtigere, sødere, venligere?

Hvordan lever nytårsforsætterne?

Nogle af os har lidt svært ved at begrænse os, når først ideerne får lov at vandre.               Del dem op og prioriter hvilke der er vigtigst for dig – men hold dig til max 3 for en start.

JEG VIL VIRKELIG GERNE – MOTIVATIONEN ER HER STÆRK og REALISTISK:

  1. ???
  2. ???
  3. ???

NÅR JEG HAR NYT OVERSKUD TIL ENDNU EN FORANDRING, vil jeg:

  1. ???
  2. ???
  3. ???
  4. ???
  5. ???

Indsæt dine ønsker, kig på dem igen med kritiske øjne. Er motivationen virkelig til stede og er det realistisk også når hverdagen rammer. Eller når du er nødt til at erstatte andet i din hverdag med den nye forandring du ønsker at gøre?

Hvordan vil du egentlig gøre og nå i mål?

Når hverdagen rammer og du skal holde fast

I morgen er det mandag og for mange rammer den egentlige hverdag igen.                                 Det er NU du skal holde fast i forandringen.

Nogen mener det tager 21 dage at ændre en vane – Er andre involveret i din forandring, familie, venner, kollegaer kan det forlænge processen en del. Men dine omgivelser, kan også give en masse som i ekstra opbakning og støtte.

Kun ganske få er verdensmestre, men uanset er du med garanti god og dygtig til en masse. Det kan være rart at huske på hvad vi er gode til når man kaster sig ud på dybt vand i noget nyt. Kommer du i mål er det oftest ret tilfredsstillende og en hvis proportionalitet mellem det hårde og glæden når noget lykkes.

Kom godt fra start og kom i mål

  • Start småt
  • Stå fast
  • Hav dig selv og din egen mavefornemmelse med
  • Vær realistisk
  • Giv dine omgivelser og dig selv gode betingelser

Og selvom Søren Kierkegaard formentlig aldrig har sagt:                                                  “Alle vil udvikling, men ingen forandring” så er det et godt og sigende ordsprog.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

2014 – et stort podie år :-)

December 2014

December 2014

Der er to dage tilbage i i 2014 – jeg har ferie fra mit job, julen er veloverstået og det sner udenfor. 2014 er værd at se tilbage på – et stort år sportsligt, jobmæssigt og personligt.

Hvordan kendetegner du dit år? mine ser sådan ud…

2011 – kærlighedens og lykkens år

2012 – Stærkt og powerfyldt år

2013 – yderst forunderligt år på både godt og ondt og absolut uforudsigeligt

2014 – et succesfuldt år øverst på podierne 🙂

En flot og varm sommer dag ved Bellevue. Vinder af olympisk distance.

En flot og varm sommer dag ved Bellevue. Vinder af olympisk distance.

Personlige rekorder, podieplaceringer, udfordringer, gode trænings kammerater. Et europamesterskab, en podieplads til VM – hvem i alverden havde forudset det – ja jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg som 28 årige var i blandt verdens eliten på ironman-distancen – men nuvel….. det er ikke så værst endda 🙂

Vinder af Powerman Sprint

Vinder af Powerman Sprint

Pins out – 2014

Det er vanskeligt at fremhæve noget fremfor andet:

Men alligevel…

  • PR til VM halvmarathon – sæsonen skydes i gang
  • Vinder Powerman Sprint
  • Vinder Mallorca halvironman
  • Vinder Haderslev kvart ironman
  • Vinder af GO Race, holdkørsel på Tyren
  • Vinder i Frankfurt – Europamester alle over age groups
  • Et hav af PR rekorder 9:46:32 til Ironman Frankfurt
  • Vinder Bellevue Triathlon olympisk distance
  • Vinder af Brøndby Kvindetri
  • Min egen vinder, på podiet og nummer 5 til VM i Ironman på Hawaii 🙂
  • Særlige rejser
  • Særlige træningskammerater og dybe venskaber
  • unikke oplevelser
  • Gode samarbejdspartnere
  • Flotte artikler tak til Mia fra Triathlon magasinet og til Martin fra Køge lørdagsavisen.
Hvilke briller har du på når du ser tilbage på 2014?

Hvilke briller har du på når du ser tilbage på 2014?

“Hurtig sejr – hurtig bajer”, “Roséklubben”, “TT og BCN”, “OOB shootouts”  – Helt unikke træningsfællesskaber. Vi har skabt det selv, selv lagt energi i, selv holdt det i live på trods af forskellige break ups med forskellige klubber, og vi er selv drivkræfterne bag at holde det i live. På trods af vores forskellige præmisser, programmer, vilkår og muligheder for træning, kombineres det ganske fint og gode træningsseancer bliver gennemført. Facebook er platformen der koordinerer træning. Vandet, landevejen og stadion er vores faciliteter og byens bedste kaffe/juice og isbar sørger for at sætte prikken over i’et på et godt træningspas. Vi rejser, racer og træner hårdt og svedigt 🙂

Da Københavnerne indtog Haderslev og tog guldet med over broen :-) Sammen med Enno Hoffmann-Dose og Søren Rohde.

Da Københavnerne indtog Haderslev og tog guldet med over broen 🙂
Sammen med Enno Hoffmann-Dose og Søren Rohde.

Årets største og mest betydningsfylde race?

Det kan faktisk ikke rigtig gøres op. Frankfurt var uden tvivl den største forløsning, det var kæmpe stort og jeg gav alt hvad jeg overhovedet havde i mig. Resultatet var ikke afgørende jeg tudbrølede over målstregen. Det kulminerede selvfølgelig senere, da jeg fandt ud af jeg var blevet Europamester endda all over age groups.

Opløbsstrækningen ved EM i Frankfurt - vinder all over age groups

Opløbsstrækningen ved EM i Frankfurt – vinder all over age groups

Frankfurt banede vejen for Hawaii. I 2013 da jeg var på Hawaii og blandt tilskuerne overværerede præmieceremonien, fik jeg lyst til at jeg en dag skulle op på den scene. Men at det skulle ske i 2014 var ganske ganske utænkeligt. Jeg kørte 100% eget race og til mit held er det de første 5 i age groups der kommer på podiet. Et kæmpe podie, der giver en klump i halsen, da jeg med største ydmyghed tog det første skridt på vej derop.

To store races jeg aldrig glemmer 🙂

VM på Hawaii - 5. plads for age group 25-29

VM på Hawaii – 5. plads for age group 25-29

Hvad har skabt de gode resultater?

Hårdt arbejde, flid, vedholdenhed og det at kunne holde hovedet koldt og gøre sig umage når det virkelig gælder – en opgave skal udføres.

Podiet i Frankfurt :-)

Podiet i Frankfurt 🙂

Ingen opnår succes alene

Heller ikke jeg – er yderst taknemmelig for jer der er mig tættest og som kan holde mig og alle mine skøre ideer, udtalelser og påfund ud dag efter dag. Den store opbakning jeg mærker er uden tvivl med til at holde rette balance og holde mig kørende. Det har en positiv påvirkning og er med til at give de gode og stærke resultater. I ved godt hvem i er, familie, venner, veninder, træningskammerater, tætte kollegaer og samarbejdspartnere.

#Sund og God, #AHcykler, #Saysky, #Causa-klinikken, #Thirdwavenutrition, #32GI, #TYRdanmark, #KiroUltra, #OOBcoaching, – Lad os sammen tage et år mere 🙂

10505356_602449319874624_7929757042763975230_n

Min ret fantastiske bror Andreas Petersen

Rette styrmand sikrer rette kurs 

En særlig tak skal dog lyde til OOB coaching og min coach Aleksandar Sørensen-Markovic. Der med sit rolige adfærd og stålfaste ord holder rette kurs og sikrer at vi sammen kommer godt i mål. Han må som øverste styrmand ofte ligge øre til et hav af frustrationer, det lader faktisk til at han kan rumme det. Utroligt – for jeg er nok ikke helt let, langt henad vejen vil jeg jo helst selv have kontrol over roret. Tak, håber du har mod på endnu et år. Livet har lært mig, at det er klogt at lytte til mennesker med forstand – Aleksandar er værd at lytte til. Det har jeg i sinde at forsætte med ind i 2015, hvor nye mål er sat…. mere om det i januar. Aleksandar ligger planen og jeg udfører – god arbejdsfordeling – eller skal vi bytte 😉

Årets store øjeblik - på podiet på Hawaii ydmyghed og stolthed er følelserne bag dette billede :-)

Årets store øjeblik – på podiet på Hawaii ydmyghed og stolthed er følelserne bag dette billede 🙂

2015 – hit me 🙂

Jeg er klar til endnu et år, med fokus, nørderi, træning, udfordringer og endnu flere gode oplevelser – kom bare an. Hvad der mere præcist venter, skal jeg nok senere løfte sløret for.

OOB på podiet på Mallorca og senere bliver vi tre oså europamestre og deltager ved VM :-)  sammen med Lillan Glümer og Lærke Lilleøre.

OOB på podiet på Mallorca og senere bliver vi tre oså europamestre og deltager ved VM 🙂
sammen med Lillan Glümer og Lærke Lilleøre.

“Glæder mig til at løbe sammen med dig imorgen – Det er en god tradition løbe det gamle år af, se tilbage og løbe det nye år ind”

Sådan ca. lød den besked jeg i dag fik fra min bestpartnerincrime. Lillan og jeg har igennem 2014 haft ganske særlige unikke oplevelser sammen. Vi lukkede 2013 med nytårsløbet (jeg løb PR). Åbnede 2014 med VM halvmarathon (og PR), samtidig indførte vi i 2014 at skåle i Isogel. Vi har trænet, grinet og grædt med hinanden i 2014. Vi har boet, rejst, racet og trænet sammen et utal af timer. Hawaii – betyder åndedrag og livskraft, og det passer vidst egentlig fint på den måde vi vælger at anskue livet på.

Et klassisk cykelbillede af Lillan og jeg - jeg husker dagen 2 x 20 min gulzone, det var hårdt og svedigt - men GODT!

Et klassisk cykelbillede af Lillan og jeg – jeg husker dagen 2 x 20 min gulzone, det var hårdt og svedigt – men GODT!

TT og BCN - kommer igen i 2015 :-)

TT og BCN – kommer igen i 2015 🙂

Jeg kunne forsætte – Men der er blot at ønske jer alle  at ønske et rigtig glædeligt nytår.

Vi ses på legepladsen 🙂 

netop kommet i mål på Hawaii oktober 2014

Netop kommet i mål på Hawaii oktober 2014

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar